En kold søndag morgen cyklede jeg langs Søndersø. Byen var endnu ikke vågnet, og søen var helt stille, hvilket stod i tydelig kontrast til mit indre, som gjorde sig mange forestillinger om dagens udflugt til Golfsalonen. Der var jeg på vej hen for at være med på Folkekirkens stand på Helsemesse. Lige dér mindende Gud mig om sin kraft og styrke. Han mindede mig om dengang Jesus truede af storm og hav, som havde bragt hans venner i havsnød. På samme måde som han gjorde havet stille, gjorde han mit indre stille.
“Gud hjælper mig, og jeg behøver ikke være bange.
Hvad skulle folk kunne gøre imod mig?”
Hebræerbrevet 13, 6
Jeg kom i god tid og nåede at gå lidt rundt på messen inden de åbnede for gæster. Der var stande med healingsmassage, håndlæsning, krystaller, kontakt med afdøde, shamanisme og meget mere. Til sidst endte jeg ved et vindue, hvor jeg kunne se ud på søen og blive mindet om, at ingen er stærkere end Jesus. Vi var tre fra Viborg Oasekirke, som deltog på standen. Vi fik alle mulighed for at bede for mennesker, tale med dem om Jesus og nogle blev også inviteret med i kirke og fællesskab.
Siden den dag har jeg været overbevist om, at jeg skal sætte alle de sejl jeg kan for, at vi næste år kan deltage på messen med vores egen stand, hvor vi tilbyder forbøn og fællesskab. Et hav af mennesker passerer standen, og vi har alle muligheder for at invitere og lede dem ind i favnen på Jesus. Og skulle det ske, at de ønsker sig mere af Jesus, så har vi et fantastisk sted at invitere dem i kirke til et varmt og godt fællesskab.
