Vi er nu en uge inde i fastetiden, som løber frem til påske. Men hvorfor er fastetiden vigtig? Det vil jeg bruge blækket på at beskrive i det følgende. Fastetiden er en tid for forberedelse, fordybelse og forsoning.
Vi forbereder os til påske. Den vigtigste højtid i kristendommen. Jesus døde og opstod igen for at give liv til alle mennesker. For at bane en vej til fællesskab mellem Gud og mennesker. Vi forbereder os til en festdag!
Fordybelse er en mangelvare i vores tidsalder. Men fællesskabet med Gud er ikke overfladisk. Han inviterer os til en dyb og livslang relation, hvor vi lærer af ham gennem hele livet. Fastetiden kan benyttes til at fordybe sig i denne relation. Fordybe sig i hvem Gud er, og hvem vi er i ham.
Forsoningen er det som sker i påsken. Vi forsones med Gud gennem Jesu død og opstandelse. Den kærlighed som Jesus viser os i påsken, ønsker han, at vi viser til hinanden. Forsoning kan oversættes med at fjerne overensstemmelse. Ikke bare banale uenigheder, men fjerne verdens uretfærdighed – eller i hvert fald de dele af den, vi har indflydelse på gennem bøn og gode gerninger.
…den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.
Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden.
(Esajas 58, 6-8)
Så hvorfor er fastetiden vigtig? Det er den fordi, den peger på Jesus! Peger på Jesus i påsken, i mit liv og i andres liv.
God fastetid!
