Ordet “mission” er (for ikke at tale om kald, evangelium, nåde, velsignelse, tjeneste osv.) ét af de mange dyre ord, vi har i vores kirker, og man behøver såmænd ikke engang være ny i troen eller i en kirke for at finde ordene lidt svære at få greb om.
Ordet “mission” er hentet fra latin og betyder noget i retningen af “at være sendt”. Ligesom en soldat bliver sendt på mission eller “missionærer” i traditionel betydning bliver sendt til andre lande for at hjælpe i fattige samfund og dele de gode nyheder om Jesus. Men hvis soldater og missionærer er vores eneste referenceramme for at forstå ordet mission, så kommer vi ikke ret langt. For det er de færreste af os, der arbejder som soldater eller missionærer i udlandet.
Jesus sender sine disciple ud til verdens ender for, at de skal fortælle de gode nyheder om ham. En helt afgørende pointe for at forstå denne sendelse er, at de ikke først skal begynde at fortælle, når de er nået til verdens ende. Nej, alle på deres vej har brug for at høre om Jesus. Missionen begynder allerede inden, de har forladt huset, hvor deres familie bor. Familien har nemlig også brug for at høre om Jesus. Igen og igen. Og lige uden for huset, når de møder vennerne og naboerne. Alle i nabolaget og hele byen har brug for at høre verdens bedste nyheder.
Jeg tror, vi har fanget pointen nu. Mission – altså Jesu sendelse af os begynder og foregår lige der, hvor vi er; blandt familie, venner, naboer, kolleger osv. Hvis vi begynder der, så har vi sat evangeliet i bevægelse og en dag når det til verdens ender.
Her i efteråret vil vi stille skarpt på mission. Vi vil have en serie af fire gudstjenester, hvor vi arbejder med spørgsmålet: “Hvordan finder jeg vej i Guds mission?”.
