Denne gang vil jeg gerne benytte muligheden for at sige tak til en masse mennesker. Hvorfor det?
I vores smågruppe har vi den seneste tid øvet os i taknemmelighed. Det har været en fantastisk øvelse. Af flere årsager: For det første er Bibelen ikke sen til at lære os, at vi skal være taknemmelige. Det bliver ikke bare nævnt som en sidebemærkning hist og her, men som en dyb visdom, der vil medføre en rig velsignelse. For det andet hænger taknemmelighed og glæde sammen. Jo flere ting vi opdager i vores liv, som vi kan takke for, des større er glæden. For det tredje er det fantastisk at give og modtage tak. At modtage tak fra et andet menneske er som at blive genkendt. Når vi oplever at blive genkendt, føler vi os som en del af fællesskabet og som en del af noget, der er større og vigtigere end os selv.
Derfor vil jeg gerne benytte muligheden lige nu for at sige tak til alle jer, som gør en forskel i vores kirke på den ene eller anden måde. For jer der støvsuger, rengør toiletter, tager skraldet eller vasketøjet. For jer der elsker at tage imod børnene og lære dem, at kirken også er deres eller tager imod nye, som også skal føle sig hjemme her. Tak for jer der leder og tager ansvar og for jer, der bare leder efter svar. Tak for smil og ros. Tak til jer der tjener fællesskabet synligt og jer, der gør det usynligt.
Jeg håber, du oplever at blive genkendt! Allermest af Gud, som elsker dig – ikke for det du gør, men bare for den du er. Og jeg håber, vi alle vil øve os lidt mere i at sige tak til dem, vi er taknemmelige for. For måske ved de det ikke – og måske savner de at blive genkendt.
