Nogle gange indser man ikke, hvor vigtigt noget er, før det er væk. Da jeg voksede op i Baltimore, var jeg altid omgivet af venner. Jeg var en del af en stor ungdomsgruppe i min kirke, var på mange forskellige sportshold og voksede op i en tid, hvor man legede udenfor med børnene i nabolaget, indtil gadelygterne tændtes, og så gik man hjem. Fællesskab var ikke noget, jeg nogensinde tænkte over. Jeg havde altid nogen at tale med eller hænge ud med, og det var helt ærligt noget, jeg tog for givet.
Og så flyttede jeg til Danmark.
Jeg var seksogtyve år, havde lige brugt fire år på college, derefter to år på turné med to forskellige bands, og nu var jeg pludselig i Danmark. Jeg følte Guds kald i mit liv, og jeg vidste, at jeg skulle være i Danmark. Men mit problem var, at jeg lige havde forladt min familie, venner og 95% af de mennesker, jeg kendte. Jeg sad i min lille lejlighed på Poul Paghs Gade midt i Aalborg og følte denne erkendelse skylle over mig. Jeg kendte to mennesker i hele byen. Jeg talte ikke sproget. Jeg anede ikke engang hvor jeg kunne handle ind.
Det var på dette tidspunkt, at det kristne fællesskab virkelig overvældede mig. Jeg begyndte at komme i en kirke og blev hurtigt venner med vidunderlige mennesker. Jeg blev inviteret til smågrupper, og middag i folks hjem. Selvom jeg var i et andet land, et ocean væk fra mit hjemland, var Gud større. Vi er forbundet af en kærlighed, der er større end sprog, kultur, og forskelligheder. Jesus kaldte sine disciple til fællesskab med ham og med hinanden, og her var jeg to tusind år senere og oplevede skønheden og varmen ved det fællesskab, der fik mig til at føle mig hjemme, selvom jeg var tusindvis af kilometer hjemmefra.
Det er næsten to årtier siden den første aften i Aalborg, og jeg husker stadig hvad jeg lærte dengang: Vi har brug for fællesskab, både med Jesus og med hinanden. Som Gud siger til Adam i begyndelsen af Bibelen: “Det er ikke godt for mennesket at være alene.” (1.Mos 2:18) Jeg elsker det fællesskab, jeg har mødt i min korte tid i Viborg Oasekirke. Vi i bestyrelsen vil gerne, at alle, der træder ind i vores kirke, ikke bare træder ind i en bygning, men et fællesskab. Vi vil lægge mere vægt på fællesskab i de kommende måneder: gøre det lettere at finde en smågruppe, spise sammen før gudstjenesten, præstegårds-hygge hos mig nogle søndage, og andre aktiviteter, der bringer os sammen som menighed. Jeg glæder mig til fællesskab med dig.
Må Gud velsigne dig og holde dig i et tæt fællesskab med ham,
Pastor Jim Pfrogner
