Kathrine Wanninger fortæller om en sang, som får forsvarsværkerne til at falde.
Der er så mange yndlingssange! Det er typisk forskellige sange, der følger mig gennem forskellige faser i livet. Nogle gange er det overraskende ordvalg, som får sandheder om Gud til at falde på plads på en ny måde. Andre gange er der et eller andet, som slår benene væk under mit hjerte, og ofte er det en enkelt linje eller melodistump, der sætter sig hos mig. Lige for tiden møder Gud mig fx gennem en sang, som får alle mine forsvarsværker til at falde.
Sangen hedder „Jeg overgiver mig‟ og det er lige præcis det, jeg egentlig ikke har lyst til at gøre.
Sorg og savn har fyldt meget for mig de seneste år. Og jeg må bare indrømme, at det nok har gjort mit hjerte lidt hårdt. Så hvad stiller man op, når man ikke rigtig magter at overgive sig til Gud, fordi man bare er splittet og i tvivl og bliver ved med at stå lidt i vejen for sig selv?
Det kan næsten lyde provokerende banalt, fordi sorg og savn er kompliceret, men ved I hvad venner, nogle gange er det simpel barnetro, der skal til. Det skal ikke forklares, det kan kun erfares.
Og det er et lillebitte C-stykke i sangen, som får mig til at give slip.
Når jeg synger “Jeg holder intet tilbage, alt mit er dit”, så falder mine forsvarsværker. Faktisk allerede ved klaverspillet lige inden. Så holder jeg intet tilbage, han får det hele. Sorg, skuffelse, frygt, uforløst længsel, håbløshed, misundelse, vrede, selvbebrejdelse og alt det andet, som er mørkt og tungt.
Og når jeg så lige bagefter synger “Du holder intet tilbage, alt dit er mit”, så kan jeg bare mærke, at jeg overgiver mig. Til den godhed jeg har smagt og set, og som formår…
For i mit hjerte véd jeg jo, at Gud er god.
Lige i det øjeblik stopper mit liv på en mærkelig måde med at handle om mig selv. Jeg bliver lille, og Gud bliver større. Og jeg står tilbage med en underlig let følelse af taknemmelighed. Og måske en slags håb? Seriøst, der findes ikke andre end Gud, der kan forårsage den forvandling i mit indre kaos.
Så tak til Gud fordi han på den fineste måde bruger andre menneskers talent og nådegaver til at åbne mit hjerte og hele sorg og savn over tid.
Lyt til sangen her:
Jeg overgiver mig
Før jeg kendte dig kaldte du mit navn
Du sagde: „Kom til mig! Velkommen i min favn!‟
Du så mig dyrebar, at jeg var korset værd
Og ikke nok med det; fra død til liv vi er
Jeg overgiver mig til dig som er Skaberen selv
Jeg overgiver mig til dig som gi’r liv ufortjent
Jeg overgiver mig til dig
Jeg overgiver mig
Nu i barnetro lever jeg fuldt ud
Med ånd og krop og sjæl priser jeg min Gud
Du er alting værd, selv før jeg helt forstår
For jeg har smagt og set din godhed som formår
Jeg overgiver mig til dig som er Skaberen selv
Jeg overgiver mig til dig som gi’r liv ufortjent
Jeg overgiver mig til dig
Jeg overgiver mig
Jeg holder intet tilbage
Alt mit er dit
Du holder intet tilbage
Alt dit er mit
Jeg overgiver mig til dig som er Skaberen selv
Jeg overgiver mig til dig som gi’r liv ufortjent
Jeg overgiver mig til dig
Jeg overgiver mig
