For en uge siden deltog jeg sammen med mere end 400 andre på konferencen “Fælles om det sociale ansvar”.
Viborg Stift stod bag konferencen i et vellykket forsøg på at inddrage flere medspillere, heriblandt kommuner, organisationer og andre kirker, i et samspil om at påtage sig et socialt ansvar.
Palmesøndag var dagen, hvor Jesus red ind i Jerusalem. Tilskuerne hyldede ham som deres konge og sang til hans ære. Uden pomp og pragt, modtog han deres hyldest – ydmyg og sagtmodig ridende på æselryg. Om sit indtog i Jerusalem sagde Jesus selv “Se, din konge kommer til dig”.
Kong Jesus kom til mennesker palmesøndag. Han kom for at hjælpe mennesker i nød, for at vise dem Guds rige og for at invitere dem med indenfor. Det var ham, som kom til dem. Han red på et æsel og kunne derved bevare øjenkontakten med de laveste i samfundet. Han spiste og drak med dem som ingen orkede øjenkontakt med.
Påskens budskab er, at Jesus kom til os, døde og opstod for os, for at vi kan modtage hans rige og give det videre. For Gud har inviteret alle mennesker.
Hav en velsignet påskeuge!