2. påskedag er der tradition for at læse om dengang Maria Magdalene fandt Jesu grav tom. I beretningen kan man læse, at Maria græd. Hun var formentlig ramt af sorg og fortvivlelse. Jesus, som døde langfredag og blev gravlagt, viste sig for hende som et menneske i kød og blod. Først kunne hun ikke kende ham, men da han sagde hendes navn: “Maria!”, gik det op for hende, at Jesus var lige der med hende.
Påskeunderet er ikke bare en god historie. Ej heller en metafysisk virkelighed eller en filosofisk inspirerende fortælling. Det er Jesus, der genkender Maria i sin fortvivlelse. Det er Jesus, der ikke forsvandt, men kom tilbage for at være sammen med sine venner. Det er en fysisk virkelighed, som giver os trøst og håb alle dage indtil verdens ende. Jesus kom tilbage og da han senere for til himmels efterlod han sin gode ånd hos os. Helligånden, som på samme måde genkender os og bliver hos os.
Hvor i dit liv erfarer du behovet for Jesu nærvær og trøst? Han er der. Han genkender også dig.
Glædelig påske!
Du kan læse beretningen i Johannesevangeliet 20,11-18
